Æblesorter

Man kan købe friske håndplukkede æbler direkte fra plantagen i gårdbutik fra august til marts. Nedenfor ses salgstidspunktet for de enkelte sorter samt billeder og sortsbeskrivelser af de æblesorter, som findes i plantagen.

Skema over salgstidspunkter for æbler:

Klik på billede for at se større 

Apple-Chart
Delcorf

Delcorf

Delcorf er et æble der stammer fra en krydsning mellem Golden Delicious og Jongrims. Det er et middelstort gulligt æble med røde striber. Æblet er sprødt og saftigt og smager let krydret.

Zari

Zari

Zari er en krydsning af Elstar og Delcorf og er fremavlet i Belgien. Det er sprødt og saftigt med sød smag.

Discovery

Discovery

Discovery er antagelig en krydsning mellem Worchester Pearmain og Beaty of Bath. Det er et tidligt æble af middel størrelse med en lysende rød dækfarve. Frugtkød er fast og smager sødt og let aromatisk. Et dejligt spiseæble, der også egner sig til desserter og salater.

aroma

Aroma

Aroma kommer fra Sverige og er en krydsning mellem Filippa og Ingrid Marie. Æblet er stort med gulgrøn grundfarve og rød dækfarve. Frugtkødet er fast, saftigt og lidt syrligt.

Pigeon

Pigeon

Pigeon er en meget gammel sort der muligvis stammer fra Frankrig. Det er et lille ildrødt æble hvor frugtkødet er helt hvidt og saftigt med en særpræget karakteristisk smag. Den røde farve fremkommer ved, at æblerne efter høst lægges på jorden og vendes jævnligt, så solen kan farve dem. Pigeon er et rigtigt juleæble der udover spisebrug også benyttes til dekorationer.

cox Orange

Cox Orange

Cox Orange stammer fra England ca. 1825. Det er formentlig en krydsning mellem Ribston og Blenheim. Det er et lille rundt æble med gulgrøn bundfarve og rød-orange striber. Frugtkødet er fast, sødlig og aromatisk. Cox Orange er et af de bedste spiseæbler om vinteren og et rigtigt juleæble. Det er godt at gemme.

Ingrid Marie

Rød Ingrid Marie

Rød Ingrid Marie blev opdaget på Falster ca. 1950 som en mutation af Ingrid Marie, men i 2003 blev det afsløret at sorten er en krydsning mellem Cox Orange og Guldborg. Æblet er middelstort og næsten helt dækket af mørkerød dækfarve. Et dejligt spiseæble med en syrlig-sød smag.

Elstar

Rød Elstar

Elstar kommer fra Wageningen i Holland (1955). Det er en krydsning mellem Golden Delicios og Ingrid Marie. Det har en gul bundfarve med en klar rød dækfarve. Æblet er middelstort, rundt, saftigt og smager syrlig-sød.

pinova

Pinova

Pinova er en nyere sort fra 1986 fra Dresden-Pillnitz. Det er en krydsning mellem Clivia og Golden Delicious. Frugten er middelstor og gul med orangerød dækfarve. Æblet er knasende sprødt med en let sød til syrlig smag.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Rød Belle de Boskoop

Rød Belle de Boskoop er af hollandsk herkomst. Æblet er stort, matgrøn og med en rød kind. Der findes typer der hovedsagelig er røde. Frugtkødet er fast og grov i strukturen og smager syrlig-sød og aromatisk. Rød Belle de Boskoop er et velkendt madæble.

Jonagored

Jonagored

Jonagored er fra USA (1968) og er en krydsning mellem Jonathan og Golden Delicious. Æblet er stort med striber i rødt og gulorange og kan når det er modent virker det vokset eller fedtet. Det er et saftigt æble med en syrlig-sød og krydret smag.

Mutsu

Mutsu

Mutsu er af japansk herkomst fra 1948. Æblet er en krydsning mellem Golden Delicious og Indo. Det er et stort gulgrønt æble med en svag brunlig tone. Frugtkødet smager sødt og er fast, sprødt og saftigt. Et dejligt spiseæble, der også egner sig godt til madlavning.

wellant

Wellant

Wellant er en ny æblesort, som stammer fra Holland. Det er en krydsning af Elstar og Elise. Frugten er storfalden og tilbøjelig til at få skrub på overfladen. Den er både et godt spiseæble og et godt æble til madlavning og bagning.

Bellida

Bellida

Bellida er en krydsning mellem Elstar og Idared. Det er et meget sødt og super sprødt og saftigt æble - det sødeste man kan få i Danmark og det tætteste man kommer på at ligne Pink Lady i smag. Frugterne er gerne store, lidt flade og meget en meget fin og glat skræl.